Genomisk test gør en forskel

Derfor gør genomiske test en forskel
Ved at analysere generne får man således et mere sandfærdigt billede af den kvie, der skal indgå i ens avlsarbejde.

Bruger man forældrenes avlsværdital som rettesnor, så risikerer man at lande et godt stykke fra de egenskaber, kvien reelt har. Ifølge konsulent Ruth Davis fra SimHerd skyldes det, at en kalvs avlsværdital på baggrund af forældrenes avlsværdital ofte bygger på et konservativt skøn, der tager udgangspunkt i gennemsnit af forældrenes avlsværdital. Genomiske test tager som sagt udgangspunkt i en analyse af kalvens egne gener og ikke et skøn. Dette virker måske meget banalt, men samtidig er det afgørende for forståelsen af, hvorfor genomiske test nærmest er revolutionerende indenfor kvægavl, og hvorfor genomiske test i sidste ende gør en positiv forskel i kroner og øre.

 - Kvægbrugeren får et mere sikkert bud på, hvilke dyr der er bedst og hvilke, der er ringest. Og man kan lave en hårdere selektion og dermed sikre de bedste hundyr til næste generation, forklarer Ruth Davis.

Et bredere spekter
Når afkom bliver vurderet ud fra forældrenes avlsværdital, bliver de sat til et gennemsnit af forældrenes avlsværdital. Bruger man genomiske test, tegner et andet billede sig, og afkommet spreder sig så at sige ud. Det viser sig, at nogle dyr har fået forældrenes gode gener, andre de dårlige mens andre igen er gennemsnitlige. På den måde opdages de dyr, der har fået ”positive mendler” som Ruth Davis kalder dem med henvisning til Mendels Love. Det vil sige de dyr, der har fået en gen-kombination med sig, der giver dem særlige egenskaber, og som dermed kan forbedre en besætning.

20200805 084304

Kickstarter avlsarbejdet
Tidligere har man især fokuseret på tyrens egenskaber i avlsarbejdet. Med genomiske test kan besætningens hundyrs avlsmæssige værdi ligeledes bestemmes. Det giver bedre mulighed for også at fokusere på koens genetik i avlsarbejdet. Genomiske test betyder desuden, at man langt hurtigere får et sikkert billede af en ko/kvies avlsværdital. Beregner man avlsværdital på baggrund af forældrenes avlsværdital, skal man hen til tredje laktation, før koens egenskaber er afprøvet, og der kan avles videre på disse. Dette er i høj grad en fordel, da hovedparten af en besætnings fremtidige hundyr i dag laves på kvierne, som der før genomiske test kun var en afstamning på.

- Faktisk forbedrer man med 1 NTM-enhed per generation. Det svarer til 70 kr. per årsko, siger Ruth Davis og tilføjer, at det er nødvendig med god holdbarhed og brug af X-Vik og kødkvæg eller salg af genetisk dårlige kvier for at kunne udløse potentialet i de genomiske test. Har en kvægbruger behov for de fleste kvier, der bliver produceret for at kunne opretholde besætningen, er der således ikke rum til at lave selektionen, hvorfor effekten bliver mindre eller udebliver.

- Præmissen for at få en gevinst er, at man bruger den information man får, slår Ruth Davis fast.