Indekset for Sparet foder kan gøre en kæmpe forskel for både den enkelte kvægbrugers bundlinje og bedriftens klimaaftryk.
Når verden ser noget nyt, er personerne bag opdagelsen ofte ikke klar over, at deres første spæde skridt ender med en rejse, der vil revolutionere. Spørg bare Tim Berners-Lee, som opfandt World Wide Web eller måske vores egen H. C. Ørsted, der som bekendt opdagede elektromagnetismen. Dette gælder IKKE Jan Lassen. Han er senior project manager hos VikingGenetics og har i over et årti arbejdet med køer, deres foderoptag, ydelse og produktion af metangas. Han er desuden en af hovedkræfterne bag projektet, der omhandler indekset Sparet foder, der er udviklet af NAV i samarbejde med SEGES, AU i Danmark, SLU i Sverige og LUKE i Finland. Han er på ingen måder i tvivl om, at de første skridt, der nu er taget med det nye indeks, rummer kæmpe perspektiver.
- Jeg tror, at det nye Sparet foder-indeks vil give danske kvægbrugere en kæmpe fordel på den lange bane. Vi kommer foran vores konkurrenter med indekset. Det er der ingen tvivl om. Det er en unik mulighed for, at vi virkelig kan stille os i spidsen på avlsområdet, siger Jan Lassen og understreger, at det ikke kun gælder de danske, men også de finske og svenske kvægbrugere, der også har bidraget til, at det nye indeks er blevet en realitet.
Et forbedret NTM
Allerede i 2010 var Jan Lassen engageret i projekter, som skulle udmunde i en reduktion af køernes udskillelse af metan, forbedre management og sundhed på besætningsniveau samt en genetisk forbedring af køerne. Det er imidlertid først nu, at det er lykkedes at indhente data for foderoptagelse fra individuelle køer i produktionsbesætninger og i tilstrækkelig stor mængde til, at der har kunnet skabes et gennembrud.
- Indekset Sparet foder har lidt været ”den sorte boks” i avlsarbejdet. En af de variable omkostninger, som er allerstørst, er omkostningen til foder. Til trods for at vi har vidst dette i mange år, har vi ikke kunnet lave et indeks, fordi data ikke har været tilgængelig, siger Jan Lassen.
- Derfor har vi lidt lukket øjnene for, at vi kun har kunnet selektere på ydelse og ikke på foderoptag. De to egenskaber hænger sammen, men ikke i 1:1. Nu har vi forbedret NTM, så det ikke kun siger noget om ydelse, reproduktion etc. men også noget om, hvor effektiv en ko er til at producere mælk.
Gør en forskel for bundlinjen
Netop hvor fodereffektiv en ko er, vil i den grad kunne gøre en forskel for den enkelte kvægbrugers bundlinje, forklarer Jan Lassen og henviser til forsøg fra Aarhus Universitets forsøgsstalde på Foulum. Efter der var korrigeret for bl.a. ydelse, vægt og laktation, så man, hvordan der var fire kilos foder om dagen til forskel på den ko, der var mest effektiv, og den, der var mindst effektiv til at producere mælk. Sparet foder har bl.a. fokus på at mindske klimaaftrykket fra malkekøer. Ifølge Jan Lassen supplerer det dermed projekter som GUDP-projektet FutureBeefCross, der har fokus på kødkvæg.
Nyt indeks rummer kæmpe potentiale
Indekset for Sparet foder kan gøre en kæmpe forskel for både den enkelte kvægbrugers bundlinje og bedriftens klimaaftryk. Der er altså stor forskel på, hvor meget ko køer har brug for at æde for at kunne producere akkurat den samme mængde mælk.
- Og fire kilo foder om dagen svarer altså til over et tons foder om året. Det bliver til meget foder, hvis man har 400 til 500 køer. Derfor rummer indekset kæmpe økonomiske perspektiver for kvægbrugerne, siger Jan Lassen.
Mindsker klimaaftryk
Indekset rummer imidlertid ikke kun store perspektiver for kvægbrugernes bundlinje. Det har også stor betydning for besætningernes klimaaftryk. - Vi ved, at der er en lineær sammenhæng mellem foderoptaget og produktionen af metan. Jo mindre foder en ko får, jo mindre metan vil den producere, forklarer Jan Lassen.
- Derfor er det rent win-win, når vi avler efter, hvor fodereffektiv en ko er. Kvægbrugeren sparer penge, når vi får lavet nogle mere fodereffektive køer, og klimaaftrykket fra bedrifterne bliver mindre, understreger han. Rejsen herfra de næste år gælder om at generere flest mulige data. Jo flere data, jo mere sikkert et indeks. I 2021 vil der komme data fra 4.500 køer fordelt på alle racer, oplyser Jan Lassen.
- På den lange bane vil vi dels få flere data fra de bedrifter, hvor der i dag er kameraer, fordi der sker en udskiftning i besætningen. Vi forventer desuden, at endnu flere kvægbrugere får sat kameraerne op. Vi får derfor endnu flere data, vi kan benytte i avlsvurderingen, slår han fast og tilføjer, at indekset i sin nuværende form ikke er perfekt. Der skal således indgå endnu flere data for at opnå større sikkerhed. På sin vis har indekset derfor noget tilfælles med både internettet og elektriciteten. Ingen af delene var fuldendte fra første dag, men stævnede derimod ud på en færd og blev i sidste ende uundværlig.