viking
Viking Seniorer har også været Coronaramte, deres forårstur 2020 blev ikke til noget, men eftersom programmet var lavet og de forskellige aftaler indgået, glædede vi os endnu mere til at mødes i efteråret.
Torsdag den 10. september oprandt dagen, hvor vi mødtes på Lille Vildmosecentret klokken 9.30 til det sædvanlige rundstykke, medbragt kaffe og så selvfølgelig ”en lille en til halsen”.
Da kaffen var drukket, og de sidste brødkrummer fjernet, blev vi sat i en bus, og forrest i bussen havde vi Jakob, som er formidlingsleder på Vildmosecentret, han er en fantastisk fortæller, og de næste to en halv time foregik i bus med nogle stop undervejs, hvor der også blev fortalt om mosen, og hvad vi kunne se til alle sider. Lad os slå fast, vi var kommet for at se elge i ”Elgenes Land”, men vi så ikke elge. Vi så til gengæld masser af fugle, rådyr, græssende kvæg, både kvæg, som Vildmosecentret har sat ud og kvæg fra forskellige lodsejere.
Lidt om landbrug og dyr
I 1760’erne blev mosen afvandet, fire store søer blev tørlagte, og der blev dyrket landbrug, der har været statshusmandsbrug i meget af området, familier der kunne leve af 16 ha. fordelt med ca. 5 ha af det afvandede område til dyrkning af korn og kartofler, og resten i mose til afgræsning og tørvegravning.
Vi var i ”Elgenes Land”, derfor lidt om elgen, den har ingen svedkirtler, derfor vil den gerne opholde sig i noget mose, så kan den gå og æde af træer, buske og planter på de lidt tørre arealer, og hvis den får det for varmt, kan den tage en kold dukkert i vandhullerne.
Der blev sat fem elge ud i området i 2016, og fem mere i 2017, i dag er der omkring 25-30 stk. og så går der også 100-120 krondyr i området, de lidt mindre dyr som rådyr, grævling og ræve har fri adgang ud og ind i området, ligesom det passer dem bedst. Der er plads til ca. 1000 dyr, i dag er der ca. 150, derfor er der steder i området, hvor man rydder buske og træer med maskiner, simpelthen for at dyrene ikke kan følge med den vækst, der er i området.
Noget om tørv
I mange år har mosen været brugt til indvinding af tørvestrøelse, vi så rester af tipvogne, som har været brugt til at transportere den opgravede tørvestrøelse, og i dag er næsten alle skinnespor i området fjernet. De få steder, hvor der bliver gravet tørvestrøelse, foregår det ved, at jorden bliver harvet og tørret, og så kører der en stor støvsuger ud for at suge det meget lette materiale op i vogne. Det opsamlede tørvestrøelse er meget næringsfattigt, og derfor skal det ind på en fabrik og tilsættes nogle næringsstoffer, alt afhængig af, om det er beregnet til, at vi skal dyrke tomater eller rododendron i det.
Aalborg Kommune er i store træk ansvarlig for plejen af området, men de ejer ikke noget, 75 procent er ejet af Aage V. Jensens fond, og de resterende 25 procent er ejet af lodsejerne. Vi hørte lidt om at det, som vi også har hørt og læst om i ”pressen” har givet nogle uoverensstemmelser mellem lodsejere og kommunen.
Portlandsmosen
Vi gjorde et stop ved Portlandmosen, det er et stykke jord, som Cementfabrikken Portland købte i 1916 for at være selvforsynende med tørv, og i 1943 var der 1100 mand, der gravede tørv i mosen.
Tørvemos er det danske navn på planten, der bliver til højmose, det latinske navn er spagnum, deraf navnet til det vi køber i sække til forbedring af rododendronbedet.
Vi gjorde et stop med udsigt til Tofte Sø og Tofte Skov. I 1906 bliver der sat hegn om dette store område og Greven på Lindenborg ejede og brugte det til jagtområde.
I 1970 kom der igen vand i søen, og i dag er der 200 vildsvin og 400 krondyr i området. Der er fældet massevis af sitkagraner, og det er i dette område, at der arbejdes på at udsætte bisonokser.
Medbragte madpakker
Efter at vi havde spist de medbragte madpakker, var det tid til at besøge den indvendige udstilling, her var der mulighed for at se en elgtyr i fuld størrelse, men i udstoppet tilstand, der var ligeledes mulighed for at se mange udstoppede fugle. Mange af dem havde vi set på afstand ude i mosen.
På turen rundt i området havde vi ikke set vildsvin, men ved centret var der også nogle vildsvin, her var det lidt nemmere at komme så tæt på dem, at vi kunne se dem.
Vi kørte så en tur ned mod Øster Hurup, et lille sving ned omkring havnen, for at se hvordan der er blevet lavet byggeri helt ud til kajkanten, og så var der besøg på Als Odde, her så vi indsejlingen til Mariager Fjord, et meget smalt farvand, men fem meter dybt.
Vi sluttede dagen med at afholde generalforsamling og spise en god aftensmad på Als Kro og Badehotel.
